Golfrejse med gratis greenfee - direkte fra Billund Lufthavn

DANSKE GOLFSPILLERE VALFARTER TIL PORTO SANTO

Golfbanen på den portugisiske ø Porto Santo er med sin spektakulære beliggenhed en absolut favorit blandt danske golfenthusiaster.

Det er ikke uden grund at flere tusinde golfspillere hver vinter gæster den lille Atlanterhavsø. Porto Santo kan meget mere, end du lige forventer ved første øjekast.

Porto Santo Golfe, som golfbanen er navngivet, byder på en spektakulær 18-hullers bane samt en 9-hullers par 3 bane – begge designet af golflegenden Seve Ballesteros. Med en billedskøn beliggenhed og et klubhus, der serverer delikate lækkerier, er det svært at forlange ret meget mere.

De første huller er placeret omkring klubhuset og har en flot udsigt til øens 9 km lange gyldne sandstrand. Små søer og idyl pryder denne del af banen, mens de efterfølgende huller ligger i mere barsk terræn med stejle klippekyster, som giver spektakulære aspekter i spillet.

Ved hul 13 og 14, hvor du står helt tæt på kanten og hører lyden af Atlanterhavet, der slår ind mod klipperne under dig, kræver det lige en ekstra vejrtrækning, inden du slår. Den ubeskrivelige udsigt over øen er ikke nem at abstrahere fra, og det må da også forventes, at hullerne kan koste en golfbold eller to.  

Ø-All Inclusive med gratis golf

Det vestjyske rejsebureau, Primo Tours, sender hver uge i perioden fra oktober til april et fly på vingerne med kurs mod denne lille atlanterhavsperle. I samarbejde med øens golfbane og hoteller har rejsebureauet udviklet et særligt koncept, som kaldes Ø-All Inclusive. Her får du som gæst blandt andet gratis adgang til golfbanen under hele din ferie, og skulle du få lyst til en pause fra golfen, er der rig mulighed for dette, da konceptet også inkluderer gratis lån af cykler, guidede vandreture, fri adgang til øens tennisanlæg samt fri adgang til stort spa-center.